Museets Historie.^{*Denne håndskrevne innledningen er tilgjengelig på nett sammen med resten av katalogen. Søk på «Catalogus Musei pharmacologici Universitatis Regiæ Fredericianæ» i Oria eller andre søkeportaler for Universitetsbiblioteket ved Universitetet i Oslo. I teksten her er Holsts egne fotnoter merket med * som i originalen, mens redaksjonens fotnoter er market med tall. Katalogen er upaginert, men sidene er her betegnet med bokstavene a til m for å lette sammenlikningen mellom original og transkripsjon i Michaels nett- eller papirutgave. Avfotografering og transkripsjon av originalsidene ved Øivind Larsen.}

I de første 10 Aar (1814–1824) bestod Det medicinske Fakultet af blot 3 Medlemmer, nemlig Professorerne Michael Skjelderup og Nils Berner Sörenssen, som var udnævnte til Professorer i Medicin uden særskilt Angivelse af de Discipliner, de skulde foredrage, samt Magnus Andreas Thulstrup, som var udnævnt til Professor i Chirurgie og Fødselsvidenskab. Skjelderup overtog de samme Fag over hvilke han i mange Aar havde læst ved Kjøbenhavns Universitet, nemlig Anatomie og Physiologie, hvortil endnu føiedes Legalmedicin, og Sørenssen overtog generell Pathologie og Therapie, speciel medicinsk Pathologie og Therapie medi­cinsk Klinik og Pharmakologie. Det ringe Antal af Lærere kunde ikke betragtes uden som en Begyndelse for at sættes i Stand til at aabne Forelæsninger over de vigtigste af Lægevidenskabens Discipliner; men det var klart, at Foredraget især over de mange af Sørenssen overtagne Discipliner hverken kunde udföres i en efter Videnskabens Udvikling passende Udstrækning, eller tilendebringes i et for de Studerende passende Tidsrum af en Lærer. Fakultetet ansaa det derfor ikke forsvarligt lengere at udsette med at søge sig forøget. Ifølge dets Opfordring søgte jeg Ansættelse og blev i 1824 udnævnt til Professor i Medicin, altsaa ligesaa ligeledes (sic) uden Forpligtelse til at foredrage noget specielt Fag. Fakultetet tog derfor under Overveielse, hvilke Fag jeg burde overtage, og da det fandt, at Sørenssen var meest overlæsset, tilfaldt mig Pharmakologien, samt derunder Toxikologien og Hygienen, hvilke to sidste ikke hidtil havde været foredragne. Ved senere Forøgelser i Fakultetes Personale var baade de Skjelderup og Thulstrup overdragne Discipliner fordelte paa flere Docenter, saasom Physiologie, Chirurgie, Fødselsvidenskab, og for enkelte (?) Foredrag komne i Stand over flere Sygdomme, saasom Hudsygdomme, Fruentimmer- og Børnesygdomme; m.M. ; og det turde maaske fortjene at tages under Overveielse, om ikke Hygienen kunde skilles fra Læreren i Pharmakologie og Toxikologie, da disse efter deres inneværende Udvikling og Behov giver en Lærer fuldt Arbeide.

Universitetet eide ved min Ansættelse ingen pharmakologisk Samling. Sørenssen havde til sine Forelæsninger over Pharmakologie benyttet Specimina, som han hver Gang erholdt udlaante fra stadens Apotheker, især Elefanten, og efter Afbenyttelsen sendte tilbage. Da jeg fandt, at denne Methode hverken for Docenten, eller for de Studerende medførte den Nytte, som en Samling, der stadig var ved Haanden og havdes Adgang til, androg jeg i Forestilling av 26 Mai 1824 til Det akademiske Kollegium om, at en Sum af 300 Spd. maatte af Universitetets Midler blive bevilget til at begynde Anlægget af en saadan. Efter at Collegiet havde givet sit Samtykke hertil og tillagt Universitetets Kasserer fornødne Udgiftsordre i Skrivelse af 25 Juni næstefter, opstod Spørgsmaal om en for Samlingen passende Plads. I Universitetets tidligeste Periode maate man til Auditorier og videnskabelige Samlinger behjelpe

(ny side, b:)

sig med meget tarvelige, smaa, uhensigtsmessige Localer sedvanlig leiede i private Huse nogle dog ogsaa anviiste i offentlige Bygninger. Det sidste var Tilfældet med det for det medicinske Fakultet anviste Locale, en Staten tilhørende liden eenetage(s) Bygning paa Hjørnet af Øvre Slotsgade og Raadhusgaden, i Krigens Aaar brugt til Medicinalvare-Depot. Bygningen havde 4 Værelser; af hvilke et blev indredet til Auditorium, et til Dissectionsstue, et for anatomisk Samling, et toges i Brug til Docenternes Aftredelsesværelse, et til Facultetets Forsamlingsværelse og i flere Aar tillige til Bolig for Prosector; desuden havde Bygningen et Kjøkken og et mørkt Rum til Opbevaring af forskjellige Ting. I denne Bygning indrømmedes den vordende pharmakologiske Samling først Plads i det for anatomiske Præparater bestemte Værelse, som allerede var overfyldt og snart blev det endnu mere, saa at den efter nogle Aaars Forløb efterat Prosector havde taget Bolig udenfor, blev indflyttet i Facultetets Forsamlingsværelse; og her forblev den, indtil den ved Udgangen af 1851 blev indflyttet i det for den bestemte Locale i den af de nye Universitetsbygninger hvori de naturhistoriske og naturvidenskabelige Samlinger og opbevares, Museebygningen. Vi kunne saaledes skjelne imellem 2 Perioder for Samlingen, der var gaaende fra 1824 til 1851, den anden fra 1852 til nuværende Tid, hvilket det er nødvendigt at fastholde, fordi dens Udvikling har i enhver været ganske forskjellig.

Pladsen i Anatomicumgaarden var tilvisse saare uheldlig, den var yderst trang og afgav som tillige benyttet til andre Øiemed og stadigen udsat for Studerendes og Andres Besøg, ikke synderlig Anledning til Selvstudium og Undersøgelser. Saa længe Samlingen havde Localer felles med med (sic) de anatomiske Præparater, kunde ikke dens Chemicalia deri finde Plads, hvorfor de bleve opbevarede i Docentens egen Bolig, indtil Samligen var indflyttet i (Museebygningen (overstrøket)) Facultetets Forsamlingsværelse. En betydelig Forbedring i disse Forholde indtraate ved Samlingens Indflytning i Museebygningen, hvor den fik sit eget Locale, som er beliggende ved Siden af Auditoriet og tillige er Docentens Arbeidsværelse, hvor han saaledes kan arbeide uforstyrret. Dette Locale ikke blot afgav overflødig Plads for dens daværende Indhold, 851 Specimina, men maatte også ansees tilstrækkeligt til dens Forøgelse for Datidens Behov og i en længere Fremtid. Men Pharmakognosiens raske Udvikling især i det sidste Tiaar har meget forøget Antallet af Specimina i pharmakologiske Samlinger og gjort større Localer nødvendige, saa at de gamle, som tidligere ansaaes tilstrækkelige, ere blevne udvidede eller andre rummeligere anskaffede i Stedet. En saadan Forøgelse er ligeledes bleven vor til Deel, idet der ved Indkjøb, dels ved Gaver fra Fagmænd, Samlinger, chemisk-pharmaceutiske Fabriker og Auctoriteter i Udlandet, med hvilke jeg paa aarlige Sommerferiereiser har (??) ligesom og fra vore egne Apothekere og Mænd her i Landet, Antallet ved Udgangen af 1862 var steget til 2750, af hvilke vel de fleste ikke egentlig behøves for Foredragene til Examina, men dog alle have en berettiget Plads i en videnskabelig Samling. Af anførte Antal undgjør Gavene omtrent en Trediedeel, de fleste skjænkede til mig her personlig, og ere stedse indlemmede i Samlingen og indførte i dens Katalog.

(ny side, c:)

(overstrøket linje)

Samlingen var nu voxet til en saadan Størrelse, at jeg for flere Aar siden havde været nødt til at forlade den oprindelig vedtagne og i mange Aar fulgte Plan at opstille Specimina i deres Kar på Skabernes Hylder aleene i een Rad efter Længden og næsten overalt maattet anbringe 2 Rader baade efter Længden og i Høiden, saa at hver Hylde sædvanlig har 2-3-4 Rader. Dette havde til Følge, ikke blot, at de bagerste Rader skjultes, men ogsaa at Udtagning og Indsættelse af Kar var besværlig, krævede megen Forsigtighed og længere Tud og ofte var forbunden med Nedfalden og Ituslagning, samt tillige Sønderbrydning og Ubrugbargjørelse af deres Indhold.

Formedelst denne Museets Overfyldning havde jeg i flere Aar taget under Overveielse, hvorledes at rummeligere og hensigtsmessigere Locale kunde tilveiebringes for samme. Det hensigstmessigste forekom mig at gjøre var, om det tilstødende Auditorium No 15 kunde være blevet sløifet som saadant, afgivet og indredet til Samlingen aleene; og jeg lod endog forfatte Tegning og Overslag dertil. Men jeg maatte opgive denne Plan dengang, da Auditoriet ikke kunde undværes til daglige Forelæsninger, til Afholdelse af den mundtlige Deel af medicinske og pharmaceutiske Examina og alle øvrige Auditorier paa samme Tid ere optagne med Examina i alle Faculteter. Da det var at forudsee, at ligeledes flere andre af Universitetets videnskabelige Samlinger først vilde tiltrænge større Localer, forkom det mig rigtigere, at der udsættes med at gjøre Forsøg paa at erhverve et rummeligere Locale for her omhandlede Samling, indtil lignende Forslag kunde indkomme for andre Samlinger, som maaske befinde sig i samme Stilling, og de alle kunde tages under samtidig Behandling. Og til en saadan traf det akademiske Kollegium Foranstaltning i 1864 ved at udnævne en Commission bestaaende af samtlige Samlingers Bestyrere, for at tage under Overveielse, om nogen af dem tiltrængte udvidede Localer, og i Tilfælde, derom afgive motiveret Forslag. Denne Sag er fremdeles under Behandling, og jeg har derved havt Anledning til for Commissionen at paavise Nødvendigheden af et udvidet Locale for Museet og til udførligen at motivere over anførte Plan, som jeg i Sagens nuværende Stilling fremdeles maa fastholde.

Det vilde alligevel have været uforsvarligt at forblive uvirksom saa lenge; thi havde Samlingens opnaaedde Størrelse og Forøgelse i den nærmeste Fremtid, den Conservation og hensigtsmessige Opstilling krævede, at noget blev gjort, og at hermed ikke udsættes. Paa min Forestilling – hvor jeg ikke undlot at antyde anførte Plan som den formeentlig hensigstmessigste – samtykkede Det akademiske Collegiuim i 1862 i, at 6 nye Skabe bleve anbragte i Auditoriet No 15, skjønt det ligger i Ujniversitetets Byggeplan, at Auditorierne tillige skulde benyttes til Opbevaring af de videnskabelige Samlinger; hvilket hidtil ikke har fundet Sted med nogen.

(ny side, d:)

Den pharmakologiske Samling er saaleds nu opstillet i 14 Skabe i Arbeidsværelset, i 6 Skabe i Auditoriet, derunder i 3 Skabe, hvori den havde været opbevaret i Anatomikammergaarden og som med den vare bleven overflyttede til den nye Universitetsbygning og her havde staaet i Auditoriet i flere Aar tomme, indtil ligeledes de i de senere Aar ere blevne tagne i Brug til Specimina. Derfor var i Arbeidsværelset 4 Skabe indrettede til Bogsamling, hvilke vel endnu ikke ere fyldte, men ville blive det, naar deri tillige indlemmes min ikke ubetydelige Samling af naturhistoriske, chemiske, pharmakologiske; toxikologiske Værker, som jeg har tænkt at skjænke dertil efter min Død, dog med Undtagelse af dem som min Søn maatte ønske at beholde til sin egen Brug. Ogsaa maa anføres, at i Auditoriet i mange Aar været hensat en her af mig til Museet skjænkede Haandsamling af 4–500 Mineralier med tilhørende Mahagonyskab, hvilke have været mig til megen Nytte ved Forelæsninger over Pharmakologie.

Skabernes Døre ere forsynede med Ruder, indenfor hvilke ere anbragte grønne Jalousier, for, saavidt muligt, at forebygge Lysets og Solens ødelæggende Virkning paa Specimina, en Omsorg, som sedvanlig iagttages ved lignende Museer og er saa meget mere nødvendig i dette, hvis Specimina ellerrs vilde have været udsatte herfor fra den tidlige Morgen til Aften.

Ved Anlægget af denne Samling har jeg stedse havt dens Hovedformaal, Undervisningen, for Øie. Jeg har derfor deels selv omhyggelig udsøgt, deels ved kyndige Mænd ladet udsøge kun eller især saadanne Specimina, som kunde tjene til Opnaaelsen af dette Formaal, det vil sige Exemplarer, som besidde alle eller de fleste karakteristiske Mærker, og Samlingen kan saaledes, paa en Maade, ansees for normal. Dens ringe Annua og trange Locale have ikke tilladt at anskaffe større Qvantiteter, men i Regelen blot smaa, saasom Ӡjj, ℥β, Ӡvj, sjelden ℥j, oftere Ӡj^{*Spesialtegn for mengdeangivelser, se originalmanuskriptet og nærmere omtale i (2).} og derunder, stundom endog blot et enkelt Exemplar, naar de vare charakteristiske og instructive. Større Qvantiteter gave større Udlæg til Anskaffelser af nye Specimina i Stedet for gamle, som med aarlige Cassationer befindes ubrugelige eller som endog ere forsvundne. Flere Specimina ere opførte under samme Navne, dog hvert med forskjelligt Nummer, ofte også indlagte i samme Kar, uden derfor at kunne betragtes som Dubletter; de ere meget hyppigere i Form, Størrelse, Farve osv. forskjellige fra Normalerne, Varieteter av disse, ofte betingede

(ny side, e:)

af Produktionsstedet. Mange med Ælde, fremmede Indblandinger, Forfalsk­ninger eller ogsaa paa anden Maade bedærvende og til Medicin ubrugbargjorte Exemplarer ere derhos opbevarede for at tjene til Belysning ved Foredraget.

Undtagelse med Hensyn til Qvantiteten gjøre dog tvende af det franske Colonial-Ministerium i 1860 og 1862 skjenkede Plantedroger, tilsammen 120, fra de franske Colonilande, da de fleste af dem ere sendte i ganske anseelige Qvantiteter, hvorved vor Samling er bleven sat i Stand til at aabne en Bytte­forbindelse med andre Samlinger og Mænd, hvis Liberalitet den skylder mange av sine sjeldneste Sager.

Angaaende Valg af Kar til Opbevaring af Specimina raadførte jeg mig med afdøde Professor, Apotheker H.H. Maschmann, som ved flere Leilig­heder bistod med sin Erfaring. Uagtet vi erkjendte, at Cylinderglas i ­Regelen ere at foretrække, kunde vi dog, paa Grund af det trange Locale som var Samlingen anviist og ikke paa mange Aar kunde ventes ombyttet med et rummeligt, og fordi de samme Specimina maatte benyttes baade ved Forelæsninger, Examinatorier og Examen, ikke bestemme os for samme. Derimod valgte vi fiirkantede Glasæsker, som tillade Betragtningen af Specimina for alle Sider ligesaavel som Glascylindre, og derhos medføre den Fordeel, at samme deri lagte Specimina tillige kunne benyttes ved Examina, aleene ved at udtage de deri lagte løse Navnesedler, imedens Cylinderglas med paaklistrede Navnesedler vilde have gjort andre Kar for Examensspecimina nødvendige. Paa denne Maade vandtes megen Plads. Naturigvis have alle Fluider, saasom Syrer, Olier, Alkoholer og Ætherarter, ætheriske Extracter, flydende Extracter m.fl. samt Sager i meget smaa Qvantiteter stedse været opbevarede i Flasker med slebne Glasproppe eller Korke. Fra 1852, efterat Samlingen i Museebygningen havde erholdt et rummeligere Locale, ere for de ældre Specimina, efterhaanden som Glasæskerne gik itu og maatte casseres; disse ombyttede med Cylinderglas, som ligeledes ere blevne beyttede for alle siden tilkomne nye Specimina, med Undtagelse af saadanne, hvis særegne Form eller Størrelse ikke vel tillod dem. En hel Deel Specimina, som ere sendte i

(ny side, f:)

større Exemplarer, der ikke vel lader sig anbringe i Cylinderglas eller Glas­æsker, opbevares løse. Som anført, var enhver Æske forsynet med en løs og hvert Glas, ligesaa de løse Specimina, med en paaklistret Signatur, som angiver Drogernes videnskabelige systematiske Navn og Afstamning, Giverens, Drogistens eller Fabrikens Navn, for Plantedrogerne deres Plads i det botaniske System baade efter Linnée og Endlicher, hvilket sidste valgtes hovedsakelig til Lettelse for de Studerende, da det af den botaniske Docent var lagt til Grund ved Foredraget og tillige var benyttet i Pharmacopoea norvegica; for dem af Dyreriget var fulgt Linnées eller Cuviers System. Chemicalia ere opførte med deres nu sedvanlig er brugte Benævnelser.

Opstillingen af Specimina af de organiske Riger er udført i Classer, byggede paa Drogernes nærmere Bestanddele, den samme Orden, i hviken jeg stedse har foredraget den spesielle Pharmakologie. Flere baade ældre og yngre Forfattere have bearbeidet Pharmnakologie og Toxikologie efter samme System, saasom Green, Vogel, Sprengel, Mynster, Schönemann, Plenk. Af de mange pharmakoloigiske Museer, jeg har besøgt, har jeg seet den samme Classifikation anvendt kun i Leipziger Universitetet, hvis Directør, Professor Rüdius^{*Feilskrift for Radius. Justus Radius (1797–1884) var professor i Leipzig og arbeidet blant annet med farmakologi. (Se side 71.)}, tidligere havde benyttet en anden, som han for faa Aar siden, efterat Museet havde erholdt et rummeligere og hensigtsmessigere Locale, ombyttede med ovenanførte. Jeg valgte denne Ordning efter nærmere Bestanddele, fordi Lægemidernes Virkninger synes væsentlig at beroe paa dem eller af dem lade sig lettere forklare, fordi de i samme Classe opførte Midler have i det Vesentlige samme Virkninger, fordi Oversigten over dem dermed lettere og bedre erindres. Denne Classifikation er saaledes baade chemisk og therapeutisk. Det maa alligevel erkjendes, at heller ikke denne Classification lader sig conseqvent gjennemføre overalt, at jeg angaaende mange Midler, hvis chemiske Analyse endnu ikke er mig bekjendt, har været i Tvivl om, til hvilken Classe de retteligt burde henføres, at jeg om en stor Deel af saadanne kun har ladet mig lede af Lugt, Smag og Slegtskabsforholde, og at jeg om et ikke ringe Antal har maattet lade Bestemmelsen in denne Henseende uafgjort, ikke givet dem Nummer, ei heller anvist dem Plads i nogen Klasse, men hensat dem i et Skab for sig, i Paavente af nærmere Oplysninger, saaledes at deres første Classe dannes af Midler af mindst Virksomhed, de øvrige følgende paa hverandre i en af deres Styrke betingede Orden. De egentlige Chemicalier ere ordnede i Classer efter de sædvanlige chemiske Systemer.

(ny side, g:)

At ogsaa Sæber og balneologiske Specimina ere opførte i egne Classer, er ligeledes skeet til lettere Oversigt, som ikke vilde vindes ved at indordne dem i andre Classer efter deres væsentligste Bestanddele.

Uagtet, som foran anmærket, Samlingens Anlæg blev begynt i 1824, kan Antallet af Specimina angives først fra Udgangen af 1829, da det medicinske Facultets Aarsberetgninger for de foregaaende 5 Aar kun oplyse, at den aarligen er forøget, uden at angive Antallet af Specimina, hvormimod Aaarsberetningerne udvise, at Samlingen ved Udgangen af ethvert af de følgende Aar besad det nedenfor hosføiede Antal Specimina:

(ny side, h:)

Museet er altsaa siden dets Grundlæggelse i 1824 indtil Udgangen af 1865, et Tidsrum af 41 ½ Aar steget meget forskjelligt. Deles denne Aarrække i tvende Tidsrum, det ere gaaende fra 1824 til 1851 = 27 ½ Aar, det andet fra 1852 til 1865 = 14 Aar, sees, at i det første var den aarlige Stigning ubetydelig, i adskillige Aar endog ingen, saa at den ved dets Ende havde været blot 851 Numere, hvorimod i det andre Antallet af Specimina er forøget stadig, aarligt og meget betydeligt og ujdgjorde ved dets Slutning heele 3400 Nummer. *

* I Nummertal staaer Museet nu tilbage kun for meget faa af de mange af mig besøgte offentlige og private Samlinger af denne Art i Udlandet; hvorimod Qvantiteterne af mange Specimina i de fleste af dem ere større.

Aarsagen til den forskjellige Stigning ligger i de forskjellige Localer, som i anførte Tidsrum ere blevne Museet tildeelte. Saaledes tillod Localets store Tranghed, saalenge det havde sin Plads i Anatomiekammergaarden, i det første Tidsrum, ikke at anskaffe andre eller flere, end de for Undervisningen høist nødvendige Specimina, med særdeles Hensyn til Pharmacopæa danica 1805, imedens det rummeligere Locale i Museebygningen strax blev benyttet til Museets Forøgelse og efter faa Aars Forløb blev overfyldt, saa at til dets hensigtsmessigere Opbevaring i 1862 flere nye Skabe maatte anbringes i det tilstødende Auditorium; men ligeledes disse Skabe var nu fulde, tildeels endog overfyldte, saa at nye Tilvæxter – og af saadanne ere flere lovede – ikke uden Vanskelighed ville deri kunne anvises passende Pladse.

Heraf sees altså, at Museet i sin nuværende Udstrækning indeholder langt flere Specimina, end for Forberedelse til medicinsk Examen behøves; men en videnskabelig Samling bør tillige bære Vidnesbyrd om Videnskabens Udvikling igjennem forskjellige Tidsalder, i forskjellige Verdensdeele og hos forskjellige Folkeslag: Den bør være baade historisk og ethnographisk. Katalogen vil vise, at Museet indeholder Materialier til et saadant dybere gaaende Studium.

Flere Gange har det været taget under Overveielse, om ikke dette Museum, i Lighed med Universitetets øvrige videnskabelige Samlinger, kunde paa visse Dage i Ugen være aabent til Skue for Publicum. Men det var klart, at Localet i Anatomikammergaarden maatte gjøre enhver Tanke herom umulig. Ei heller er Localet i Museebygningen, skjønt bestemt for og benyttet af Museet alene, hertil skikket. Dette er nemig et langt, smalt, lidet Værelse med Skabe langs Væggerne og et Arbeidsbord i Midten, saa at der paa Gulvet er meget liden fri Plads tilovers. Da det samme Værelse tillige er Docentens Arbeidsværelse, baade til Forberedelse til Forelæsninger og til Undersøgelse og Bestemmelse af Specimina og saaledes paa Bordet stadigen ligger Bøger,

(ny side, i:)

Specimina, Instrumenter, Arbeidsredskaber, Skrivematerialier m. M.; og da derhos det tilstødende Auditorium benyttes til Forelæsninger af flere Docenter, ved Enden af Halvaarene desuden til Examina, samt af den pharmakologiske Docent udenfor Forelæsningerne oftere maa benyttes ved Undersøgelse og Bestemmelse af Specimina; saa vil det være indlysende, at Publicum ikke vel kan gives Adgang dertil. Ifølge disse paa Opfordring afgivne Oplysninger har det akademiske Collegium indskrænket sig til i Prælectionskatalogerne at anmelde, at Museet er aabent for Enhver, som i dertil passende Tid ønsker at besigtige det og derom henvender sig til Bestyreren; hvilket alligevel sjelden har været Tilfældet, som og var at vente, da Publicum i Almindelighed neppe har synderlig Interesse for at besee en Samling af pharmaceutiske Raastoffe og Præparater, der benyttes som Lægemidler.

Man bør alligevel nære det Haab, at ogsaa dette Museum snart vil kunne erholde et eget fra Docenternes Arbeidsværelse og Auditoriet uavhengigt Locale og saaledes, ligesom Universitetets øvrige, aabnes til Skue.

Foruden de 300 Spd. Som det akademiske Collegium anviste til at begynde Museets Anlæg med, har Stortinget siden 1836 tilstaaet det Bevillinger, som i de fleste Terminer have været 50 Spd. i et enkelt 80 Spd., I indeværende 66 2/3 Spd. aarlig, men i flere Intet, fordi det trange Locale ikke tillot nogen Forøgelse af Antallet af Specimina og en ubenyttet Sum havdes i Behold til at erstatte den aarlige Afgang med. I det hele Tidsrum, 41 ½ Aar, er til Museet medgaaet 1311 Spd. 52 s(k), hvoraf ere udredede alle dets Udgifter: til Specimina, Æsker. Glas, Instrumenter, Arbeidsredskaber, Bogsamling, Indbinding, Trykning, Correspondance, Porto, Skrivematerialier, Fragt, Assurancer, Expeditionsgebyr m. M.

Den største Deel af Museet er anskaffet for de bevilgede Midler, men en meget betydelig Deel, og deriblant meget verdifulde Sager, er, som ovenfor anmærket, Gaver fra liberale Donatorer i Udlandet og Indlandet, iblandt hvilke særlig fortjene at nævnes det franske Colonialministerium, Drogeriehandlerie Gehe & Co i Dresden, Lampe & Kauffmann i Berlin, Rump & Lehners i Hannover, Haschke & Woge i Hamburg, og Jobst i Stuttgardt, Apotheker Dittrich i Prag, Professorene Hamberg i Stockholm og

(ny side, j:)

Th. Martius i Erlangen, Apothekerne Vrytag Zynen i Haag, Toel i Bremen og Benzon i Kjøbenhavn. Lignende Gaver af Droger fra de nederlandske Coloniale Besiddelser ere lovede af vedkommende Ministerium i Amsterdam.

Samtlige Specimina ere indførte i en Katalog, ordnede efter de ovenfor angivne Classer, med anførelse af deres systematiske Navne, Afstamning, for de senere Aar tillige af Kilden (Drogueriehandlinger, Fabriker, offentlige eller private Samlinger, Givere), hvorfra de ere erholdte, samt de Aar, hvori de ere blevne indlemmede i Museet. Katalogen viser derfor Museets Historie og Forbindelser, af hvilke formeentlig ogsaa min Eftermand ville kunne drage Nytte. Denne Katalog, den tredie i Ordnen, er revideret og corrigeret efter de seeneste Fremskridt i Videnskaben, som ligger til Grund for Pharmakologien^{*(Innskutt i margen her, vanskelig å tyde:) Den er ikke en simpel nummereret Navnefortegnelse hvori Specimina ere indførte i chronologisk Orden efterhaanden som blevne indlemmede i Museet; men den er, som tildeels ovenfor paavist,} , udarbeidet efter en videnskabelig og fuldstendigere Plan, end de to tidligere, i den Tanke, at man mueligen maatte ville besørge den trykt til Veiledning for Besøgende i Museet, naar dette engang aabnes for Publicum.

Over den til Museet hørende Bogsamling er ligeledes ført en Katalog, som efter den af det akademiske Collegium oversendte Form viser Tilstanden for hvert Aar. Samlingen indeholder naturhistoriske, physiske, chemiske, pharmakologiske, toxikologiske Verker, deels selvstendige Verker, deels Tidsskrifter, deels Planchetegninger, deels Manuskripter, hvilke ikke kunde undværes ved de jævnlig forefaldende Undersøgelser og ikke kunne ventes laante fra Universitetsbiblioteket paa længere Tid af Gangen.

Over Mineralsamlingen er ikke ført Katalog. De fleste Stuffer ligger i aabne Papiiræsker, forsynede med Navnesedler.

Skjønt entlediget fra mit akademiske Læreembete den 4 Marts f. A. , vedblev jeg dog Museets Bestyrer i Vacancen, indtil jeg 11 April d. A. afleverede det til Korpslæge E. F. Lochmann, hvem det akademiske Collegium, ifølge Kgl. Bemyndigelse af 18 November f. A, har overdraget indtil Videre at foredrage og examinere i mine Fag.

Christiania den 1 Mai 1866.

(ny side, k:)

Museets Forbindelser.

Ministère de l’Algèrie & Les Colonies françaises.

E.H. & D. Cordes Nachfolger, Drogenfirma, Hamburg.

Hasche & Meyer, Drogenfirma, Hamburg.

Gehe & Co, Drogenfirma, Dresden.

Bätka, Wenzel, Drogenfirma, Prag.

Lampe, Kauffmann & Cie, Drogenfirma, Berlin.

Friederich Jobst, Drogenfirma, Stuttgardt.

Rump & Lehners, Drogenfirma, Hannover.

Dorvault, Directeur Fondateur de la Pharmacie centrale, Paris.

van Ernst & Dyk, Drogenfirma, Amsterdam.

Lipmann & Geffelsen, Drogeriefirma, Hamburg.

Em. Merck, Apotheker, tillige Fabrik for chemiske og pharmakologiske Præparater, Darmstadt.

C. Zimmer, Fabrik for Chemie og Præparater, Frankfurt am Main.

Gustav Warncke, Director der Frankfurter Aktien-Gesellschaft für Fabrication konzervierter Gemüse, auch Drogen, Frankfurt a/M.

Veron & Fontaine, Fabrik for Produits cliniques pharmaceutiques, Paris.

Alfred Benzon, Apotheker og Drogenist, Kjøbenhavn.

Oberdörffer, Apoheker, Hamburg.

Møller, Apotheker, Frederiks Hospital, Kjøbenhavn.

Toel, Apotheker, Bremen.

Dünkelberg, Hofapotheker, Bonn.

Joseph Dittrich, Apotheker, Prag.

Peter Squire, Hofapotheker, London.

(ny side, l:)

Vrytag Zynen, Apotheker, Haag.

Warrington Director for Apothecaries Hall, London.

H.H. Maschmann, professor, Apotheker, Christiania.

B.A. Maschmann, Apotheker, Christiania.

P. Møller, Apotheker, Christiania.

J. P. Møller, Apotheker, Christiania.

H. S. Ditten, Hofapotheker, Christiania.

H. Teilmann, (Apotheker) Laurvig.

A. B. Eeg, (Apotheker) Østerrisør.

Th. Daenaell, Examinatus pharmaciæ, Christiania.

V. P. D. Cappelen, Examinatus pharmaciæ, Christiania.

N. P. Hamberg, Professor, Lærer og Inspecteur ved det pharmaceutiske Institut i Stockholm.

Ludv. Jacobson, Etatsraad, Overlæge, Kjøbenhavn.

F. Liebmann, Professor, Kjøbenhavn.

A. Kirschner, Professor, Kiel.

C. G. Mitscherlich, Geheimeraad, Professor, Berlin.

Justus Radius, Professor, Leipzig.

Th. Martius, Professor, Erlangen.

A.W.M. van Hasfelt, Professor, Utrecht.

(ny side, m:)

Zeemann, M. D, Amsterdam

C.A.J.A. Andermanns, Professor, Rotterdam.

Qluge, Professor, Bryssel

Morell, Professor, Bryssel

Aubergier, Professor, Clermont

A.T. Thomson, Professor, London

Rob. Christison, Professor,

Th. R. Fraser, M.D., Edinburgh

Ivar Onsum, Candidatus medicinæ, Christiania

F.C. Kiær, Candidatus medicinæ, Christiania

C. G. W. Rustad

A. Boeck

Tøien, det kgl. Frederiks Universitets botaniske Hauge

M. N. Blytt, Professor, Christiania

L. Esmark, Professor,

P, Waage, Lector

H. Faye, generalkonsul, Grosserer, Christiania –

 Frølich, Bankchef, Christiania

C.M. Hauge, Grosserer, Christiania

 Schou, Grosserer, Christiania

 Berven, Kjøbmand, Christiania

 Gjertz, Skibsfører, Christiania

Backer, Kjøbmand Christiania

Catalogus Musei pharmacologici Universitatis Regiæ ­Friedericianæ – Introduction

Frederik Holst