article

Litteraturliste

Backer J. E. 1961: Dødeligheten og dens årsaker i Norge 1856–1955. Oslo: Statistisk Sentralbyrå. Samfunnsøkonomiske studier nr. 10.

Beretning om Sundhetstilstanden og Medicinalforholdene i Norge (BSM). 1868–1900. Norges Officielle Statistik. Kristiania: Direktøren for det civileMedicinalvæsen.

Berg O. 1987:Medisinens logikk. Studier i medisinens sosiologi og politikk. Oslo: Universitetsforlaget, ISBM82–00–07724–1.

ChondranG.A.,WilliamsH. og Cheney R.A. 1984: ADecline inMortality in Philadelphia from 1870 to 1930: The Role of Municipal Services. The Pennsylvania Magazine of History and Biograhy 108 (April), s. 153–77.

Christensen T. 1978: Gjerpen bygds historie. Bygdehistorie. Bind II. Fra omkring 1700 til 1964. Skien: Skien kommune.

Conradi A.C. 1854: Cholera i Christiania og Omegn 1853. Norsk Magazin for Lægevidenskaben, s. 433–60.

Duffy J. 1971: Social impact of disease in the late nineteenth century. Bulletin of the New York Academy ofMedicine, 47 (7):797–811.

Edvinsson S. 1992: Den osunda staden. Sosiale skillnader i dödelighet i 1800-talets Sundsvall. Umeå: Umeå Universitet.

Esmarch L. 1901: Det civile Lægevæsens Udvikling efter 1814. I: Indstilling fra den kongelige Lægekommission af 1898, Kristiania 1903: Bilag 2. (Vedlegg til Ot.prp. nr. 39, 1911.)

Falkum E. og Larsen Ø. 1981: Helseomsorgens vilkår. Linjer i medisinsk sosialhistorie. Oslo: Universitetsforlaget.

Grimdalen O. 1996:Mo Bygdebok. Kultursoga. Bind 1. Tokke kommune.

Hansen J. C. 1963: Notodden. Notodden: Notodden kommune.

Helland A. 1900 (I): Topografisk-statistisk beskrivelse over Bratsberg amt. Første del: Den almindelige del. Kristiania: Aschehoug.

Helland A. 1900 (II): Topografisk-statistisk beskrivelse over Bratsberg amt. Anden del: Byerne og herrederne. Kristiania: Aschehoug.

Hirsch A. 1886: Handbuch der historisch-geographischen Pathologie. Bd. 3. 2. utg. Stuttgart: Ferdinand Enke.

Hodne F. 1986: Helse, medisin og befolkning: Utvikling i Norge etter 1800. og: Medisin og miljø – nye synspunkter. I: Ø. Larsen, O. Berg og F. Hodne: Legene og samfunnet. Seksjon for medisinsk historie, Univ. i Oslo. Den Norske Lægeforening.

HolmboeM. 1901:De vigtigste offentlige Lægeforretninger. I: Indstilling fra den kongelige Lægekommission af 1898, Kristiania 1903: Bilag 2. (Vedlegg til Ot.prp. nr. 39, 1911.)

Homann C. og Hartwig C. 1860: Om Dysenterie-Epidemien i Kragerøs Lægedistrikt i 1859. NorskMagazin for Lægevidenskaben, 14.

Holst P. M. 1954: Våre akutte folkesykdommers epidemiologi og klinikk. Oslo: Aschehoug.

Kierulf C.T. 1861(I): Veiledning for Sundhedskommisionne i Byerne, fornemmelig med Hensyn til Udarbeidelsen af de Forslag til almindelige Forskrifter angaaende Sundhedsvæsenet, somdet ifølge § 4 i Lov omSundhedskommisionerm.v. af 16deMai 1860 paaligger dem at afgive. NorskMagazin for Lægevidenskaben, 2. rekke, 15; 698–711

Kierulf C.T. 1861(II): Veiledning for Ordførerne i de ifølge Lov af 16.Mai 1860 oprettede Sundhedskommisioner i Formandskabsdistrikterne paa Landet. Norsk Magazin for Lægevidenskaben, 2. rekke, 15; 712–20.

Larsen Ø. 1996: Diseases, Geography and Attitudes. I: Larsen Ø, red. The Shaping of a Profession. Canton,MA: Science History Publications/USA, 87–96.

Larsen Ø. 2000: Epidemical diseases in Norway in a period of change. An atlas of some selected infectious diseases and the attitudes towards them 1868–1900. Olso: Unipub forlag.

Mathews J.H. 1987: Numerical methods for computer science, engeneering and mathematics. London: Prentice-Hall International. ISBN 0–13–626565–0.

Myhre J.E. 1978: Sagene – en arbeiderforstad befolkes 1801–1875. Oslo: Universitetsforlaget.

Nerbøvik, J. 1986: Norsk historie 1870–1905. Oslo: Det Norske Samlaget.

Nilsson H. 1994: Mot bätra hälsa. Dödelighet och hälsoarbete i Linköping 1860–1894. Linköping Studies in Arts and Science No 105. Linköping: Linköping Universitet.

Preston S.H. og HainesM.R. 1991: Fatal years. Child mortality in late nineteenth-century America. Princeton University Press: Princeton, New Jersey.

Porter D. 1993: Public health. I: Bynum W. F. og Porter R.: Companion encyclopedia of the history of medicine. Volume 2. London: Routledge.

Puranen B.-I. 1984: Tuberkulos. En sjukdoms förekomst och dess orsakar. Sverige 1750–1980. Umeå Studies in Economic History 7, Umeå: Umeå Universitet.

Richmond P. A. 1954: American Attitudes towards the Germ Therori of Disease (1860–1880). Journal of the History ofMedicine, 428–54.

Rosenberg C. E. 1987: The Care of Strangers. The Rise of America’sHospital System.New York: Baai Books Inc. Publishers.

Schjønsby H. P. 1996: The establishment of a public health system. I: Larsen Ø, red. The Shaping of a Profession. Canton,MA: Science History Publications/USA, 71–85.

Schjønsby, H. P. 1985: Helserådet. MPH thesis. Nordiska Hälsovårdshögskolan. Göteborg.

Schiøtz A. 2003: Det offentlige helsevesen i Norge 400 år. Bind 2: Folkets helse – landets styrke 1850–2003. Oslo: Universitetsforlaget 2003.

Seip A-L. 1984: Sosialhjelpstaten blir til. Oslo: Gyldendal Fakkel-bok.

Sem G. 1987: Ødegårdens verk. Brevik: Bamble historielag.

Sosialdepartementet 1960: Lov af 16. mai 1860 om sundhedscommisioner og om Foranstaltninger i Anledning af epidemiske og smitsomme Sygdomme. Den opprinnelige lovtekst med forarbeider. Samlet og utgitt i anledning lovens 100 års jubileum. Oslo.

Steffens K. 1916: Kragerø by’s historie 1666–1916. Jubileumsskrift. Kristiania:Grøndahl & søn.

Storesund, A. 1996: The County of Bratsberg. Epidemical Diseases in a District of Stability, Decline, and Progress, I: Ø. Larsen (red.): The Shaping of a Profession. Kap. 9.6. Science History Publications. USA.

Tønnessen J. N. 1957: Porsgrunns historie. Fra trelast og skipsfart 1807–1920. Porsgrunn: Porsgrunn kommune.

Utheim J. 1901: Det civile Lægevæsens Udvikling før 1814. I: Indstilling fra den kongelige Lægekommission af 1898, Kristiania 1903: Bilag 2. (Vedlegg til Ot.prp. nr. 39, 1911.)

Ytterbøe S. 1975: Holla I . Skien: Nome kommune.

Østvedt E. 1959: Skiens historie. Bind II. Fra 1870 til ca. 1925. Skien: Skien kommune.